Det har været en lang dag... 

Har ringet og fortalt min elskede onkel og tante denne lorte nyhed, og glemte i al min 'forglemmelse' 🙄 at sige det vigtigste først : Det har ikke spredt sig! Så det ikke så godt  men han blev ( min onkel i telefonen) MEGET lettet.. da jeg sagde det. 

Puha har tænkt meget på det i dag, og i morgen er det den gamle nisse der skal ha det at vide.

Jeg har ikke lyst til at sige det, jeg hader alt ved det og kan og vil ikke se ham i øjnene mens jeg giver ham den dårlige nyhed, selvom jeg husker at sige ordene :  Det har IKKE spredt sig.

Jeg overvejer kraftigt at sige det over telefonen, og ved i alle tænker nej nej det må du ikke, Men det er ikke jer der skal overbringe en så dårlig nyhed til en gammel mand, der i forvejen bekymrer sig så meget, og som vil sammenligne vores mors kræftsygdom med min. 

Jeg kan ikke se på ham imens.. Er ikke sikker på at jeg kan holde den.. Hvis jeg ringer, kan jeg stadig lyde som jeg altid gør, og prøve at overbevise ham om, at det ikke er det samme som vores mors, og fortælle ham at jeg nok skal klare det, og at jeg har mange omkring mig, incl ham ❤ 

Og at lægerne i dag er mega dygtige til deres job og jeg er i meget gode hænder. 

Og når det så er overstået, høre min kære onkel, om han vil gå ned til ham et øjeblik og tjekke op på ham ❤